Kerneydelser
Målgrupper
Vores målgruppe er borgere, som skal jobafklares, borgere i ressourceforløb, sygemeldte borgere eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere komplekse problemstillinger.
Arbejdsmetoder
Fælles for alle forløb hos PraksisFokus er, at vi møder borgerne i deres nærmiljø og yder, ”håndholdt” støtte med udgangspunkt i konkrete beskæftigelsesrettede mål. Vi har erfaring med, at vores arbejdsopgaver kan spænde vidt, da vi oplever, at borgerne kan have forskellige fysiske, psykiske eller sociale forhold, som kan udgøre barrierer i forhold til at komme videre mod beskæftigelse eller en afklarende praktik.
Særligt tilrettelagte forløb og mentorforløb.
Vi tilbyder både særligt tilrettelagte forløb og mentorforløb. Vi griber fat i de opgaver, der skal løses for at hjælpe borgeren videre mod arbejdsmarkedet og vi støtter op om de somatiske, psykiatriske eller sociale indsatser, der er relevante for borgerens generelle situation.
Virksomhedspraktik
PraksisFokus sørger for at finde relevante praktikpladser, når en borger skal i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning som et led i deres forløb hos PraksisFokus. Og vi følger praktikforløbene tæt med henblik på at støtte op om progressionsmål.
Funktionsbeskrivelser
PraksisFokus tilbyder at udarbejde funktionsbeskrivelser for videre sagsbehandling og afklaring. Funktionsbeskrivelser fra PraksisFokus er en fyldestgørende beskrivelse af borgerens fysiske, psykiske og sociale ressourcer samt begrænsninger i hverdagen. Der vil være et eksplicit fokus på at sætte funktionsbeskrivelsen i en beskæftigelsesmæssig kontekst. Vi inddrager tidligere sagsakter, behandlingsforløb herunder relevante helbredsdokumenter indgår i den samlede funktionsbeskrivelse.
Progression, skriftlig dokumentation og resultater
Vi har et indiskutabelt fokus på progression i alle former for forløb og vi leverer skriftlig dokumentation af høj faglig kvalitet i henholdsvis progressionsrapporter, der løbende opdateres og i afsluttende rapporter. Vi kan også være behjælpelig med udfyldelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, når denne skal anvendes i videre sagsbehandling.