Om PraksisFokus
Værdigrundlag
Det er vores overbevisning, at man kun kan komme videre, hvis den enkelte borger kan følge med og føler sig parat. Derfor arbejder vi med motivation, indstillinger, holdninger og følelser for at skabe positive forandringer.
Motivation er et nøglebegreb for PraksisFokus. Vi arbejder derfor målrettet med at identificere og styrke motivationen hos borgerne. I mødet med borgerne er troen på evner, kompetencer og ressourcer i fokus. Vi tror på, at borgernes potentialer udfolder sig i et samarbejde, som er baseret på gensidigt ansvar og tillid.
Faglighed og erfaring
Vi lægger vægt på professionalisme, faglig ekspertise og kan tilbyde ydelser af høj kvalitet. PraksisFokus har erfarne konsulenter der , i kraft af deres uddannelser har stor viden om beskæftigelsesrettede forløb, somatiske og psykiske sygdomme samt medicinske behandlinger.
Vi mener, at vores erfaring og faglige kompetencer i kombination med vores værdisæt giver et godt udgangspunkt for at identificere og arbejde målrettet med de forskellige fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, der kan udgøre barrierer for borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er gode til at begå os i det tværfaglige og tværsektorielle arbejde, der knytter sig til at bringe borgere videre mod beskæftigelse, uddannelse eller anden afklaring.
Om Ejeren af PraksisFokus
Charlotte H. Lindhardt
Kandidatgrad i farmakologi samt human biologi, Certificeret Motivation Factor™ konsulent, ICF certificeret coach og akupunktør
Jeg har en bred vifte af både teoretiske og erfaringsbaserede kompetencer, som gør PraksisFokus til en stærk og stabil samarbejdspartner for borger og kommune.
Mine praksiskompetencer:
- Mange års erfaring med samarbejde mellem borgere og kommuner.
- Erfaring med målrettet intervention med borgere, der lever med komplekse psykosociale udfordringer.
- Psykiatrisk erfaring i at arbejde med personer, der har personlighedsforstyrrelser og affektive lidelser.
- Et stort virksomhedskontaktnet.
- Erfaring med udarbejdelse af CV og ansøgninger.